Grid Optimizer er nu på vores menu

Grid Optimizer er et effektivt værktøj for dem, der arbejder i marken, uanset om du vil trække rapporter ud for at splidse fiber eller ønsker at finde ud af, hvor netværket er placeret. Flere danske kunder bruger Grid optimizer og er blevet fortrolige med den enkle brugergrænseflade og hurtige respons, som applikationen tilbyder.

Produktets ophavsmænd er Ulrik Balslev og Lars Struwe Christensen, begge med fortid i Breakoutimage A/S, og de har udviklet løsningen i de sidste tre år. Grid Optimizer vil nu være en fuldt integreret del af Smallworld Nordics tilbud og organisation, hvor Ulrik og Lars fortsat vil bidrage med deres kompetence og kreativitet.

– Grid Optimizer er en unik løsning til nem og hurtig adgang til data i store komplekse online informationssystemer, siger Rolf A Hillestad, bestyrelsesformand for Smallworld Nordic. – Vi er meget glade for at kunne inkludere produktet på vores menu, og ser frem til at videreudvikle produktet i samarbejde med både brugere og ophavsmænd.