Key Account Manager i Danmark

Har du kundetække og forretningsforståelse? Kan du opretholde energi og fokus under lange salgsprocesser og komplekse leverancer? Hos Smallworld Nordic bliver du central i udviklingen af vores forretning og den der har kommercielt hovedansvar i relationerne til vores eksisterende og nye kunder.

Du vil få stor frihed under ansvar samt fleksibilitet i din ansættelse, da vi sætter pris på “det hele menneske” med både arbejdsliv og privatliv. Vi vægter sociale sammenkomster, involvering og medindflydelse højt og vi tilbyder bonus og medejerskab i virksomheden.

Smallworld Nordic er godt i gang med at implementere “Agile”, i hele organisationen, som vil løfte og udvikle vore principper for software udvikling og leverance. Det er en virkelig spændende rejse som vi håber du har lyst til at være med i.

Om Smallworld Nordic

Smallworld Nordic tilbyder en række avancerede løsninger til netværksoperatører og infrastrukturejere med at opnå fuld kontrol med deres netværk, f.eks fibernet, kabel-TV, strøm, fjernvarme, gas og gadebelysning. Smallworld Nordic består af selskaberne Smallworld Systems AS i Norge, Breakoutimage AB i Sverige og Breakoutimage A/S i Danmark. Vi har 25 ansatte, ca 40 mill NOK i omsætning i 2021 og forventer stærk vækst de kommende år. Vi blev etableret i Danmark i 1999 og har kontorer i København og Herning, samt i Oslo og Stockholm. Vore kunder er både nordiske, nationale og regionale operatører, mange af dem med meget lange relationer til os.

Vores globale produktplatform, Smallworld, udvikles af General Electric (GE), i tæt samarbejde med vore kunder, og vi leverer en bred portefølje af uddannelse, konsulentbistand, videreudvikling og kundetilpasninger af vore løsninger.

Om stillingen

Dine opgaver vil primært bestå i at vedligeholde og udvikle en del af vore eksisterende kunderelationer, samt prospekting og indsalg til nye kunder. Kunderne befinder sig i hele Skandinavien, så en vis rejseaktivitet må påregnes. Stillingen vil også inkludere opgaver indenfor markedsføring, events, kommunikation og forretningsudvikling.

Vi søger en person som

  • har dokumenterede resultater og mindst 4 års erfaring med salg af IT-løsninger, systemer og avanceret software.
  • har 3-5 års længerevarende uddannelse inden for teknologi eller økonomi og  kendskab til IT/Telecom/El-markedet.
  • har forståelse og interesse for forretningskritiske processer hos vore kunder.
  • har viden om og er nysgerrig på markedsudvikling og trends indenfor digitalisering, visualisering, processtøtte, konsolidering, net-teknologier mm.
  • snakker og skriver flydende dansk og engelsk, samt kommunikerer på norsk og svensk.
  • kan arbejde struktureret og målrettet, både i teams og selvstændigt.
  • er lærevillig, positiv, initiativrig, målrettet og optaget af at lykkedes sammen med andre.
  • har gode kompetencer kommunikation og dialog på alle niveauer i kundernes organisation
  • er en god facilitator i forbindelse med udviklingsprojekter hos kunder

Vi tilbyder

  • interessante og varierede arbejdsopgaver, med stor frihed i hverdagen.
  • kompetente kollegaer som hjælper dig til at blive en god repræsentant og KAM.
  • gode lønsforhold og attraktiv pensionsordning.
  • trygt job i et solidt selskab, med et godt og socialt skandinavisk arbejdsmiljø.
  • en internationalt orienteret virksomhed med kolleger fra mange forskellige lande.
  • oplæring i vore løsninger og produkter.

Interesseret?

Spørgsmål om stillingen kan rettes til salgschef Sigmund Gaaren på +47 91554510/sga@smallwolrd.no eller daglig leder Tanja Rask Elbæk på +45 30 55 96 39/tre@smallworld.no.

Ansøgning med CV sendes til sga@smallworld.no og mere information om Smallworld Nordic kan findes på www.smallworldnordic.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!