Peter er vores nye seniorudvikler

Vi er stolte af at kunne præsentere Peter Makholm som vores nye seniorudvikler hos Smallworld Nordic. Peter er en erfaren udvikler og hans sidste job var hos GlobalConnects IT-afdeling, som er en af vores største kunder.

– Jeg valgte at blive en del af Smallworld Nordic, fordi det giver mig mulighed for at gå i dybden med netværksdokumentation for en række interessante kunder, forklarer Peter. – Jeg ser frem til den sparring der er en del af at sidde i et engageret team af denne størrelse.

I sin fritid nyder Peter familieaktiviteter, løb og tangodans. Vi byder Peter hjertelig velkommen og ser frem til samarbejdet fremadrettet.