Vi byder to nye udviklere velkommen i Danmark

Vi er glade og stolte over at kunne meddele, at Kenneth Blok Damholt og Daniel Morthorst Skov slutter sig til os og vil være lokaliseret på vores kontor i Herning Innovatorium. De vil begge arbejde med softwareudvikling og rådgivning i projekter for kundetilpasninger såvel som produktudvikling.

Daniel har en MSc og Ph.D. i geofysik fra Aarhus Universitet. Han har primært arbejdet med fortolkning af geofysiske målinger, grundvandskortlægning, miljøanalyse og olie- og råstofprospektering. Sin fritid bruger Daniel på familieliv, friluftsture, fodbold og havearbejde.

– Jeg føler mig meget velkommen, og jeg glæder mig til at lære mange nye ting, siger Daniel. – Især er jeg begejstret for at udvikle praktiske løsninger, der øger værdien af vores kunders udstyr og netværk.

Kenneth har en diplomuddannelse som IKT-ingeniør fra Århus Ingeniørhøjskole. Han kommer til os fra Norlys´ IT-afdeling, hvor han har udviklet GIS for elektriske netværk. Før dette har han arbejdet med IT-løsninger til landbrugsforskning, herunder web-applikationer, billedbehandling og videoovervågning. I sin fritid tilbringer Kenneth gerne tid sammen med familien, cykling på mountainbike og at følge med i al slags sport.

– Jeg ser frem til at komme i gang og gøre en forskel for vores kunder, tilføjer Kenneth. – Opfyldelse af behov, og levering af værdi, til kunder er det, der motiverer mig i mit daglige arbejde.

Vi ønsker Daniel og Kenneth hjertelig velkommen til Smallworld Nordic og ser frem til spændende og frugtbart samarbejde fremover.